Kirken er åben i sommertiden (det vil sige fra sidste weekend i marts til sidste weekend i oktober) 8-20 og om vinteren fra kl. 8-16.

Præsterækken i Kippinge kirke - se listen i PDF

Kippinge kirke er kendt for sin valfartshistorie. I 1492 valfartede man til det blødende alterbrød. Senere blev kirken besøgt for sin undergørende Mariatavle. Endelig blev stedet berømt for sin Sankt Sørens kilde, som fortsatte helt ind til 1800-tallet, med kildemarked og gøgl. Indtil Vålse Vig blev inddæmmet og tørlagt, var kirken en strandkirke. Valfartskirken med en historie, der kan fortælle om rigdom og kongers besøg og løfter kædet sammen med et utal af legender og sagn, rummer kirken et væld af træskærerarbejder både fra ovenfornævnte Jørgen Ringnis hånd samt senere hans værksted. Det er billeder, der fortæller bibelhistorier om noget – om syndefaldet og Jonas i hvalfisken, om den fortabte søn, der vender slukøret hjem, om David med harpen og Samson med sin æselkæbe. På korgitteret finder vi også en sjov billedfortælling fra Højsangen, om bruden der venter på sin brudgom og i koret er de tidlige kalkmalerier, hvor blandt andet drabet på Abel bliver beskrevet og Ærkeenglen Michael bekæmper dragen, mens jomfru Maria, som kirken er viet til, får besøg af englen Gabriel. 

Den store og meget smukke altertavle er fra 1633 og prædikestolen fra 1631. Begge dele udført af Jørgen Ringnis.

Korbuegitteret er i barokstil og blev stafferet i 1680. 

Døbefont med himmel (fra 1630) fra Jørgen Ringnis værksted og skriftestolen (fra 1650) i rennaissancestil.

Orgelpulpituret er fra 1630.

Alt dette pragtfulde interiør var muligt at anskaffe, fordi Kippinge kirke var en rig valfartskirke. Så rig at konger (Christian II.) og andre stormænd lånte af kirkens midler.